Velkommen til

HarboeFonden

Velkommen til HarboeFonden

Harboefonden er en erhvervsdrivende, almennyttig og social fond, som i 1983 blev stiftet af grundlæggerne af firmaet Dako A/S, læge og forsker Niels Harboe, dr.med.hc, Niels Harboes bror gårdejer Gunner Harboe og deres hustruer Annelise og Helene Harboe. DAKO A/S er senere overtaget af Agilent Technologies.

Harboefonden ønsker at sætte patienten i centrum ved at bidrage til formål der kan forbedre patientens vej gennem sundhedsvæsenet.

HarboeFondens formål

Ansøg nu

Er du interesseret i at ansøge? Klik dig videre her, for at læse mere om hvem der kan ansøge, og hvordan.

Forskning i immuno-histokemiske metoder

Støtte til fri forskning i immunohistokemiske metoder, i tråd med den tidligere virksomhed DAKO A/S primære erhvervsområde, der kan omsættes til hurtige og effektive udrednings- og behandlingsforløb til gavn for patienten.

Harboefonden yder et 3-årigt Ph.D stipendium på 390.000 DKK årligt. Næste stipendium uddeles maj/juni 2024.

Stipendiet udloddes til Ph.D. projekter ved danske forskningsinstitutter, der medvirker til at forbedre cancer diagnostik til gavn for patienten. Der vil især fokuseres på hurtigere diagnoser med forbedret diagnostisk sikkerhed for patienten. Stipendiets ansøgningsfrist samt forventet projektstart vil blive meddelt i de relevante institutioner samt oplyst på denne hjemmeside.

Støtte til forskning i molekylær- diagnostiske metoder eller anden videnskabelig forskning

Støtte til forskning i molekylær- diagnostiske metoder eller anden videnskabelig forskning der kan omsættes til hurtige og effektive udrednings- og behandlingsforløb til gavn for patienten.

Støtte til sygeplejerskers videreuddannelse

Støtte til sygeplejerskers videreuddannelse der kan bidrage til at forbedre kvaliteten af patenters behandlingsforløb i sundhedsvæsenet.

Harboefonden yder hvert år et stipendium på 110.000 til en sygeplejerske, der skal arbejde med protokollen til sit Ph.D-projekt. Næste stipendium uddeles maj/juni 2024.

Ansøgningsfrist 15. april  2024.

Støtte til omsorg for ældre i økonomisk trang

Støtte til omsorg for ældre i økonomisk trang med særligt fokus på personer der p.g.a. sygdom eller længere sygdomsforløb har behov for hjælp til rekreation, hjælpemidler eller lignende.

Støtte til andre almennyttige formål

Støtte til andre almennyttige formål. Der kan ikke gives nogen egentlig retningslinje for, hvilke almennyttige områder Fonden støtter, og det er yderst sjældent, at den støtter med store beløb.

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen herunder, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.