Hvordan søger du?

Ansøgninger til Harboefonden kan kun fremsendes via vores nye digitale fondsadministrationssystem. Du får adgang til ansøgningsskema her på hjemmesiden.

Her på siden får du både vejledning i og link til at oprette dig som ansøger.

Alle organisationer, firmaer, foreninger etc., ansøger via CVR-nummer. Privatpersoner ansøger via CPR-nummer.

Når din ansøgning er behandlet, får du besked fra os pr. e-mail. Du skal derfor huske, at din e-mailadresse altid skal være opdateret i din ansøgerprofil.

Du skal starte med at oprette en ansøgningsprofil, se her hvordan du gør.

Vejledning for ansøgning

Inden du vælger at gå i gang med en ansøgning, anbefaler vi, at du gør dig bekendt med Fondens støttemuligheder og krav for støtte. Kun ansøgninger, der understøtter Fondens formål, herunder fundats, uddelingspolitik og generelle krav, vil blive taget i betragtning.

Du kan finde information om Fondens uddelingspolitik og vejledninger for projektansøgninger på vores hjemmeside.

Det første, du skal gøre for at kunne søge om støtte fra Harboefonden, er at oprette en ansøgerprofil på vores hjemmeside.

Alle felter, der er markeret med *, skal udfyldes.

Ansøgninger, der modtages pr. mail, vil blive slettet.

Når du har oprettet din profil, får du adgang til ’Min side’. Herfra skal du vælge, hvilket af vores støtteområder, du vil søge inden for. Når du klikker på det valgte område, bliver du sendt direkte videre til ansøgningsskemaet.

Harboefonden er underlagt Persondataloven og Persondata forordningen. Brug af personoplysninger sker altid i henhold til gældende lovgivning.

Sådan udfylder du ansøgningsskemaet og bilag

Ansøgningsskemaet er vores redskab til at foretage den bedst mulige faglige behandling. Derfor er det vigtigt, at felterne udfyldes korrekt.

Det er muligt at bladre i ansøgningsskemaet, men det er ikke muligt at sende ansøgningen før alle obligatoriske felter er udfyldt. Vi anbefaler, at du læser vores gode råd til ansøgning længere nede på siden, inden du går i gang.

Du behøver ikke udfylde hele ansøgningen på en gang. Undervejs kan du gemme en kladde af din ansøgning på din ansøgerprofil. Du finder din gemte kladde på ”Min Side” under ”Ansøgning(er)” ved at klikke på kladdeikonet. Husk at arbejde videre i den allerede gemte kladde. Det være en fordel, hvis du inden du laver ansøgningen, har gennemtænkt, hvad du gerne vil have udtrykt i ansøgningen.

Vi vil gerne have relevante bilag til din ansøgning. Men vi har et ønske om, ikke at modtage mere, end højst nødvendigt. Derfor er der begrænsninger på max. 12 sider bilag i alt. Eksempel for kategorien ældre i økonomisk trang: send ikke udskrifter af lange sygedomsjournaludskrifter, men få din læge til at lave en udtalelse på en side vedrørende din situation.

Når ansøgningen er sendt, modtager du en kvitteringsmail, hvor der er vedhæftet et pdf-dokument med din ansøgning. Pdf-dokumentet samt en oversigt over hvilke dokumenter, du har vedhæftet, fremgår også på ”Min Side”.

Ansøgninger modtages på dansk og engelsk, men al kommunikation over ansøgningssystemet vil foregå på dansk.

Når du har indsendt en ansøgning, kan du sende og modtage mails inden for ansøgningsprofilen, hvor de knytter sig direkte til den sag, dialogen vedrører. Mailfunktionen findes på ’Min side’. For at komme til mailfunktionen skal du klikke på den sag, det drejer sig om.

Den enkelte ansøgning skal falde inden for Harboefondens fundats og uddelingspolitik for at bidrage med støtte.

Det er bestyrelsen/forretningsudvalget, der træffer afgørelse om bevillingen.

Såfremt ansøgningen falder uden for fondens formål, vil ansøgeren umiddelbart efter ansøgning modtage et afslag.

Anvendelse af NemKonto

Betaling foregår ved, at vi i forbindelse med en forestående udbetaling til din NemKonto indgiver en betalingsmeddelelse til NemKonto-systemet via vores bank.

NemKonto-systemet påfører herefter automatisk betalingsmeddelelsen din registrerede NemKonto og sender betalingsmeddelelsen inklusiv kontonummeret tilbage til vores bank. Herefter udbetaler banken beløbet til din NemKonto.

Brug for hjælp

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på ansog@harboefonden.dk ansøgninger der modtages pr. mail bliver slettet.

Ansøgningsfrister

Ansøgninger behandles primært på to årlige bestyrelsesmøder i hhv. maj og november samt på forretningsudvalgsmøder fire gange om året. Der er ikke anført ansøgningsfrister.

Der gælder særlige frister for ansøgning om Harboefondens 3-årige PhD stipendium på DKK 390.000 årligt i 3 år. Næste stipendium uddeles i maj/juni 2024. Det samme gælder det årlige sygeplejerskestipendium på DKK 110.000. Næste uddeling i juni 2024. Ansøgningsfristen for disse er 15.april 2024.

Held og lykke med din ansøgning. Vi ser frem til at læse den.

Har du spørgsmål?

Udfyld formularen herunder, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.